Translucent har været til Atlassian Summit 15

Skrevet 16. Dec, 2015 i Atlassian, af Jacob Saaby Nielsen

Translucent har igen i år være til Atlassian Summit, som i år blev afholdt i San Francisco. Der deltog 2.600 mennesker fra hele verden.

Det blev til en uge pakket med gode nyheder og sessioner. Du kan se en koncentreret version af keynoten lige her.

Overordnet lagde Atlassian meget fokus på at deres værktøjer er for alle teams.

Begyndelsen på dette så vi, da Atlassian delte Jira op i forskellige produkter, som hver understøtter hver deres del af forretningen:

I Translucent har vi i mange år designet Jira og Confluence løsninger til hele forretningen og understøttet HR, regnskab, IT-Helpdesk, marketing og projektledelse.

Med dette nye produktfokus vurderer vi, at vores kunder opnår endnu bedre direkte understøttelse af de enkelte forretningsenheder.

Af andre nyheder vil vi nævne:

  • At Marketplace nu omsætter for $100 millioner.
  • HipChat Connect bliver introduceret. Dette gør det muligt for andre systemer at integrere sig med HipChat og levere statusbeskeder direkte ind i de rum, hvor jeres teams kommunikerer. Et samlet sted at samarbejde og få overblik over status. Det kan du se mere om her.
  • Med opdelingen af Jira til Jira Core og Jira Software, blev Kanban boards separeret ud i Jira Software. Jira Core introducerer snart konceptet Workboards, så hele forretningen kan gøre brug af agile metodikker.
  • Atlassian introducerer nu native mobile apps for de to flagskibsprodukter Jira og Confluence. Det ser rigtig lovende ud. Hvis du bruger et Confluence Cloud produkt, kan du skrive dig op til betaen her. Derudover kan du se mere i denne video, fra 47:20 og frem.
  • Jira Portfolio 2.0 bliver frigivet i beta i december, og det ser fantastisk ud. Atlassian har tilføjet funktionalitet, som virkelig gør dette utroligt brugbare værktøj komplet. Jira Portfolio er nu altid synkroniseret med Jira, og issue navngivning kan nu konfigureres. Hvis du har brug for at understøtte noget aspekt af PPM, vil vi foreslå, at du kigger på Jira Portfolio.
  • Jira Service Desk 3.0 er blevet frigivet. Dette medfører, at ITSM workflows er blevet simplificerede, og procesautomatisering vil frigøre mere tid til at medarbejderne kan gøre mere. Se mere om Jira Service Desk 3.0 her.
  • Det nye online mødeværktøj Enso er tilgængeligt i tidlig beta. Det ser virkelig spændende ud. Værktøjet kombinerer funktionaliteter fra både Confluence og HipChat, og lader jer holde videomøder med realtime noter og fildeling. Du kan gratis bruge værktøjet lige her.

Vi glæder vi os rigtig meget til at hjælpe jer i gang med de nye produkter fra Atlassian, og vi kan bidrage til jeres forretning, hvad enten I i er den indledende fase, skal til at implementere, eller skal opgradere jeres eksisterende Atlassian-produkt.

Kontakt os på 7734 0882.

Jakob Frank Gormsen på Atlassian Summit 15 Atlassians founders åbner Atlassian Summit 15

Kontakt os