At en organisation skal være god til at kommunikere, videndele og samarbejde - såvel internt som eksternt - for at være konkurrencedygtig, er der ikke nogen nyhedsværdi i, men selvom vi befinder os i 2010'erne, og med et væld af metoder og IT-systemer til at støtte os op ad, er der stadig mange organisationer, som det ikke lykkes for.
Vi tilbyder moderne og ukomplicerede metoder og værktøjer til at stimulere den IT-faciliterede videndeling, og vi lægger vægt på, at det i hvert fald ikke skal være værktøjet, der hindrer medarbejderne i at videndele nemt og bekvemt.
Løsningstyper
Nogle af de løsninger, som vi udvikler i samarbejde med vore kunder, tæller bl.a.:
- Wikier og blogs
- Intranet
- Ekstranet
- Projektsamarbejde
- Dokumentstyring
- FAQ'er
- Websites
Sociale medier
Sociale medier tager udgangspunkt i menneskets lyst til dialog og sparring, og dét uden at gå på kompromis med hverken brugbarhed eller sikkerhed.
Vi tager gerne sociale medier, såsom wikier, blogs, labels/tags og microblogging (tweeting), i anvendelse og modellerer medierne og deres anvendelse således, at de passer ind i virksomhedens strategi og kultur.
Organisk udrulning
Vi rådgiver ofte vores kunder til at foretage en organisk og behovsdrevet udrulning af nye metoder og værktøjer til videndeling og samarbejde - fremfor en big-bang-udrulning, som ofte fejler.
Med vores valg af metoder, der er agile og iterative, samt vores værktøjsvalg, der ikke forudsætter enorme up-front-investeringer, kan vi facilitere og understøtte en organisk udrulning i godt samarbejde med vore kunder.
Værktøjsvalg
Vi arbejder gerne med brugervenlige, moderne og økonomisk forsvarlige værktøjer til at udarbejde løsningerne med, og derfor bruger vi ofte sociale medier såsom wikier og blogs med tagging, folksonomier, sociale bookmarks, instant messaging mv.
Vi er særligt glade for Atlassian Confluence, Drupal, WordPress samt udviklings-frameworket Ruby on Rails.
Enterprise 2.0
Anvendelsen af sociale medier i en organisation kaldes populært for "Enterprise 2.0", og på vores blog www.enterprise20.dk går vi i dybden med muligheder og udfordringer ved anvendelsen af sociale medier i organisationen.


