Suverænitet
Digital suverænitet: Kontrol over jeres digitale aktiver
Digital suverænitet handler om at sikre sig tilstrækkelig kontrol over sine digitale aktiver i en stadigt mere usikker verden.
Vores tilgang
Siden før cloud first
Vi har eksisteret siden før cloud first, og vores team har etableret og driftet fysiske og virtuelle servere i racks og datacentre landet over i mere end 20 år. På den baggrund hjælper vi vores kunder med at hjemtage systemer og data fra globale cloud-udbydere og med at etablere lokale og regionale cloud- og driftsmiljøer.
Med vores erfaring med system- og softwareudvikling hjælper vi også med at redesigne cloud-native systemarkitekturer og med at erstatte cloud-tjenester med open source-alternativer.
01
Baggrund
Cloud first gav skalerbarhed og fleksibilitet, men også nye afhængigheder.
I løbet af det seneste årtis cloud first-bølge har mange organisationer og virksomheder valgt at outsource størstedelen af deres IT-infrastruktur og datahåndtering til store, globale cloud-udbydere. Det har givet en række fordele, herunder skalerbarhed, fleksibilitet og omkostningseffektivitet.
Tilgangen har imidlertid også skabt udfordringer, herunder bekymringer om databeskyttelse, sikkerhed og kontrol over tilgængeligheden af egne systemer og data. Derfor er det vigtigt at genoverveje sin tilgang til cloud og at implementere strategier, der sikrer bedre kontrol og beskyttelse af de digitale aktiver.
Vi oplever konkret, at vores kunder i stigende grad efterspørger balancerede driftsløsninger, der kombinerer fordelene ved en vis grad af cloud-udnyttelse med øget kontrol og sikkerhed.
02
Hjemtagning
Systemer og data tilbage fra globale cloud-udbydere til miljøer under jeres egen kontrol.
En central del af digital suverænitet er evnen til at hjemtage systemer og data fra globale cloud-udbydere. Det kan indebære migrering af applikationer, databaser og andre IT-ressourcer tilbage til lokale eller regionale datacentre eller cloud-miljøer, der er under organisationens egen kontrol.
Det kan også være en hybrid løsning, hvor følsomme data bliver under jeres kontrol, mens mindre kritiske applikationer kører i offentlig cloud.
Hjemtagning kræver omhyggelig planlægning og udførelse for at sikre en glidende overgang og minimere nedetid, og de tekniske, operationelle og sikkerhedsmæssige aspekter skal være på plads, så jeres digitale aktiver forbliver sikre og tilgængelige. Med vores erfaring inden for systemadministration, netværkssikkerhed, cloud-løsninger og datacenterdrift hjælper vi med at planlægge og gennemføre hjemtagningen.
Typiske opgaver
- Migrering af applikationer og databaser
- Lokale og regionale datacentre og cloud-miljøer
- Hybride løsninger med følsomme data under egen kontrol
- Planlægning, der minimerer nedetid
03
Drift
Suverænitet holder kun, hvis driften er robust.
For at bevare muligheden for digital suverænitet er det afgørende at have robuste driftsprocesser og -værktøjer på plads. Det omfatter overvågning, sikkerhed, backup og gendannelse samt regelmæssig vedligeholdelse og opdatering af systemer og applikationer.
Typiske opgaver
- Overvågning
- Sikkerhed
- Backup og gendannelse
- Vedligeholdelse og opdateringer
04
Løsningsdesign
Løsninger, der minimerer afhængigheden af de enkelte cloud-udbydere.
En anden vigtig komponent i digital suverænitet er evnen til at designe og implementere systemer, der minimerer afhængigheden af specifikke cloud-udbydere. Det kan indebære brug af åbne standarder, open source-software og containerbaserede teknologier, der sikrer portabilitet og fleksibilitet.
Typiske opgaver
- Åbne standarder
- Open source-software
- Containerbaserede teknologier
- Portabilitet og fleksibilitet
05
Arkitektur
Arkitekturer, der er uafhængige af den enkelte udbyder, og som reducerer risikoen for lock-in.
Ved at designe systemarkitekturer, der er uafhængige af specifikke cloud-udbydere, opnår I større kontrol over jeres digitale aktiver og reducerer risikoen for lock-in. Det kan omfatte brug af mikrotjenester, containerisering og orkestreringsteknologier som Kubernetes, der giver fleksible og skalerbare applikationer.
Typiske opgaver
- Udbyderuafhængige arkitekturer
- Mikrotjenester og containerisering
- Orkestrering med Kubernetes
- Mindre risiko for lock-in
Relateret
Sådan arbejder vi med det i praksis
Cloud-native
Cloud-native systemer med containere, Kubernetes, CI/CD og infrastruktur som kode, bygget så de kan flytte.
Læs mereHybrid cloud
Hybride løsninger, hvor følsomme data og kritiske systemer bliver under jeres kontrol, mens resten kører i offentlig cloud.
Læs mereOn-prem
Drift på egen infrastruktur eller i danske datacentre med overvågning, backup og opdateringer, når regulering eller suverænitet kræver det.
Læs mereCyber & DevSecOps
Sikkerhed bygget ind i arkitektur, kode og drift, og dokumentation for, at I lever op til NIS2, CRA og de øvrige krav.
Læs mereSkal vi tage en snak?
Fortæl os om jeres udfordring, så vender vi tilbage med en ærlig vurdering af, hvordan vi kan hjælpe, og om vi er de rigtige.