Daniel Hostrup Eriksen
·
19. oktober 2020
Atlassian meddelte i slutningen af sidste uge, at der skrues drastisk op for Cloud-first strategien. Dette betyder en afvikling af Server-produkter (Data Center undtaget) med start i februar 2021 og endelig afslutning i februar 2024. Det har længe været et klart budskab fra Atlassian, at Cloud har den primære fokus, og nu sættes der altså streg under dette.
Anvender I i dag et eller flere af Atlassians produkter i en on-prem version, vil I inden for de næste 3 år skulle tage stilling til, hvordan I ønsker at fortsætte med brugen af disse. Mange vil kigge i retning af en flytning til Atlassian Cloud, og for de som vægter lokal hosting og opbevaring af data højt, vil Data Center fortsat være tilgængelig.
Hos Translucent står vi klar til at hjælpe jer med en Server-til-Cloud-migrering
Kort fortalt gælder det alle Atlassians produkter - på nær Fisheye og Crucible; disse produkter er i basic maintenance mode og vil fortsat udbydes i deres nuværende form.
Alle Server-produkter vil fortsætte med at fungere til EOL i februar ‘24, og vil fortsat modtage bugfixes og patches. Ligeledes kan man fortsat hente nye apps fra Atlassian Marketplace* og forny sine eksisterende licenser.
Nye Server-licenser til de primære produkter (Jira, Confluence, Bitbucket etc.) vil ikke kunne købes efter februar 2021.
*tilgængelighed kan variere for tredjeparts-produkter
Kortsigtet har denne udmelding ikke den store konsekvens for eksisterende Server-kunder, mens nye kunder ikke behøver tænke længe over, om man skal vælge Server eller Cloud: Cloud er vejen frem.
På den lange bane skal alle eksisterende Server-kunder inden februar 2024 træffe en beslutning om den fremtidige strategi.
Hos Translucent arbejder vi med migreringer fra Server til Cloud, og vi er allerede i dialog med flere af vores kunder om migrering til Cloud, hvor vi forventer i den kommende tid at skulle projektere og hjælpe med at udføre et betydeligt antal migreringer.
Har I spørgsmål til migrering til Cloud, opgradering til Data Center, eller ønsker I blot en uforpligtende snak om jeres nuværende og fremtidige muligheder med Atlassians værktøjer, kan I altid kontakte os via vores hjemmeside.
Udvikling Løsninger Approach Arkitektur Brancher Sikkerhed Teknologier
Cases Eksempler på vores arbejde
Atlassian Ydelser Solution Partner Appliances Ekspertise Kurser Værktøjer
Digital suverænitet Baggrund Hjemtagning Drift Løsningsdesign Arkitektur
Njalsgade 76
DK-2300 Copenhagen S
Danmark
Navitas bygningen
Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal
DK-8000 Aarhus C
Danmark