Bring Your Boss i januar!

Skrevet 17. Dec, 2014 i Atlassian, Events, af Thomas Peter Berntsen

Efter et veloverstået arrangement - Getting Git Right - omhandlende effektive udviklingsflows med Git og Atlassian-platformen, som vi afholdte sammen med Atlassian på Marriott i København for en måneds tid siden, har vi planlagt en række fede nye seminarer under titlen “Bring Your Boss”.

Seminarerne har til formål at bygge bro fra softwareudviklernes behov for effektive og smidige udviklingsflows med Git og til forretningens behov for, at udviklingsforløb, som involverer software, kan fungere lean, iterere hurtigt og med god value-for-money.

bring-your-boss-01

Det er ikke et ukendt fænomen, at softwareudviklere og forretningsudviklere ikke taler samme sprog, og det er synd, når begge parter ofte har de samme mål for øje; nemlig at udvikle fede og salgbare produkter.

Derfor inviterer vi dig med på en seminarrække, som vi kalder “Bring Your Boss”, hvor du som softwareudvikler kan medbringe din chef (eller en anden forretningsudvikler) og få et opløftende, fælles indblik i mulighederne for at forbedre jeres udviklingsarbejde på tværs af organisatoriske og faglige skel.

Hvad venter I på? Tilmeld jer et af de gratis seminarer i København eller Aarhus og få en fed eftermiddag med masser af indsigt og hygge. :-D

Kontakt os