Atlassian har igen afholdt den årlige Team-konference, som denne gang foregik i Anaheim i Californien. Der blev som altid annonceret nogle spændende nyheder fra Atlassian, og vi vil gerne dele nogle af dem med jer.
Rovo til alle!
Denne nyhed kunne vi ikke sidde stille med, og vi har allerede skrevet om den: Rovo til alle!
Atlassians AI-platform, Rovo, bliver nu gratis for alle i Jira og Confluence Cloud, så man kan gøre brug af de AI-værktøjer, det tilbyder. Det betyder, at man nu kan bruge den AI-baserede søgning, som søger på tværs af alle produkterne og gør brug af de data, der er lagt ind i produkterne, så man nemt kan søge i og gøre brug af den viden, man har i sin organisation.
Man får også adgang til Rovo Chat, som f.eks. kan hjælpe med spørgsmål, man måtte have, også de mere komplicerede af slagsen eller komme med forslag, der passer til det, man arbejder på lige nu. Der bliver mulighed for at bruge AI-agenter, som kan løse forskellige arbejdsopgaver, f.eks. de rutineprægede opgaver, som ens team gerne selv til slippe for. Derudover er der også en ny Rovo Studio app, som man bl.a. kan bruge til at bygge sine agenter og automatiseringer.
Teamwork Collection
Teamwork Collection er en samling af Atlassian-produkter - Jira, Confluence, Loom og Rovo Teamwork Agents - som bruges til understøtte nye måder, som teams kan samarbejde på. Formålet med Teamwork Collection er bl.a. at gøre information mere tilgængelig og synlig på tværs af værktøjer samt at bruge AI mere effektivt.
At gøre information mere tilgængelig og synlig kan gøres i form af at oprette et team og bruge team-siden til at gøre alle de relevante informationer for teamet tilgængelig, f.eks. det Jira-projekt og Confluence-space, man bruger, og også et Loom-space, som kan bruges til at facilitere de møder, man har. Her kan man integrere andre værktøjer, man bruger i teamet, f.eks. Slack eller Google Sheets.
AI med Rovo er naturligvis også en del af Teamwork Collection. For at understøtte det at kunne bruge AI mere effektivt, er der indbygget en række agenter, f.eks. en Workflow Builder, hvor man ved hjælp af almindeligt sprog og uden at skrive en linie kode kan bygge workflows i Jira, også de mere komplicerede af slagsen.
Du kan læse mere om Teamwork Collection her: Introducing Atlassian’s Teamwork Collection
Lyder Teamwork Collection som noget, jeres virksomhed kunne drage nytte af? Kontakt os for en uforpligtende snak og et prisoverslag tilpasset jeres virksomhed.
Strategy Collection
Til ledere er der også lavet en samling af værktøjer, nemlig Strategy Collection, som samler produkterne Focus, Talent og Align. Focus blev introduceret på Team ´24, og bruges til strategisk planlægning. Her kan man få overblik over og binde sine strategiske initiativer og prioriteter sammen med mål, arbejdsopgaver, teams og financielle data. Talent er et helt nyt produkt, som er undervejs. Det kan man bruge til at få overblik over de ansatte og deres kompetencer, og sikre, at de bliver brugt på de rigtige projekter og opgaver. Her kan AI også hjælpe med at matche ansatte med de kompetencer, der mangler på et bestemt projekt. Align har efterhånden nogle år på bagen, og er et produkt, om bruges til overblik over og planlægning af arbejde, hele vejen fra ide til implementering.
Du kan læse mere om Strategy Collection her: Introducing Atlassian’s Strategy Collection
Andre spændende nyheder
Det var de 3 største nyheder fra Team ´25, men der var også nogle andre spændende nyheder, som vi allesammen vil få glæde af i hverdagen.
Ny navigation
Hele navigationen er blevet redesignet, så det er nu er mere konsistent på tværs af Atlassians produkter. Navigationsbaren i toppen har nu fokus på de vigtigste opgaver som f.eks. at søge og oprette. Sidebaren til venstre kan bruges til finde det, man arbejder på, og man kan ændre rækkefølgen på indholdet som man ønsker og bruge pins til det som er vigtigt. Hele det visuelle udtryk er også ændret for at understøtte læsbarhed, tilgængelighed og skalerbarhed. Du kan læse mere om den nye navigation her: How we built a navigation that works for everyone
Et nyt navn til dit arbejde
Et issue i Jira hedder jo nu et work item, og den skærm, der vises for et work item er blevet redesignet, så man kollapse sektioner, nemt opdatere sub-tasks og så er det nu blevet muligt at lave trådede kommentarer, en meget ønsket feature. Lister er et meget populært overblik over work items, og de fungerer nu endnu mere som regneark, da man kan drag n´ droppe, redigere direkte i felterne og også nemt filtere og gruppere work items.
Hvis du gerne vil vide endnu mere om hvad der er sket på Team ‘25, måske se keynoten eller nogle af de oplæg, der var undervejs, så kan du finde det hele her: https://events.atlassian.com/team-digital
Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan drage nytte af alle de spændende muligheder, som Atlassians produkter tilbyder? Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak!